Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / For biblioteker / Nyhedsarkiv / Nyhedsarkiv 2008-2 / Statens Avissamling - Statsbiblioteket og pligtaflevering
For biblioteker
Navigation
 

Statens Avissamling - Statsbiblioteket og pligtaflevering

4. december 2008

Af Ole Bisbjerg

statens avissamlingStatsbibliotekets bevaringsforpligtelser for fysiske materialer knytter sig til bibliotekets nationale opgaver. Det drejer sig om Statens Avissamling, Statens Mediesamling og opgaven som pligtafleveringsbibliotek.

I den kommende tid bringer vi en serie artikler om pligtafleverede materialer. Vi præsenterer denne gang Statens Avissamling.

Statens Avissamling
Samlingen blev oprettet i 1916 og omfatter trykte dag- og distriktsblade. Samlingen omfatter nu 90.000 avisbind, ca. 23.300 bind med distriktsblade og ca. 60.000 mikrofilmspoler.

Den ældste danske titel i samlingen er Den Danske Mercurius fra 1668.

I 1849 var der i Danmark 42 avistitler; i 1914 var antallet vokset til 263, og i dag er der 50.

Minerva Mikrofilm startede allerede i midten af 50erne på at mikrofilme enkelte af de større aviser, men først fra 1976, da Statsbiblioteket blev bemyndiget til at filme aviser, er alle titler løbende blevet filmet.

Fra 2005 er det kun Statsbiblioteket der mikrofilmer. Sideløbende har Statsbiblioteket filmet ældre titler. Inden for de seneste år har vi retrospektivt filmet lidt over 700.000 avissider. Se registrant over alle aviser i samlingen samt hvilke der er mikrofilmet:
http://www.statsbiblioteket.dk/aviser