Faser

Fællesprojekt forskningsgruppen Statsbiblioteket: bogpublikation

At begynde, at fortsætte og at slutte.

Videnskabernes brug af fasekonceptet

 

Aktualiseret 1.5.2009, VE, LTA


Lotte Thyrring Andersen og Volkmar Engerer (tovholdere), i samarbejde med Harald von Hielmcrone, forskningschef

 

Beskrivelse

 

Hver gang vi begriber og opfatter noget som en helhed, og her kan der være tale om så forskellige entiteter som krige, grupper, hændelser (fx at solen skinner over Århus), samtaler, genotyper (fx historiske epoker) og fænotyper (livsforløb), en DNA-struktur, et digt, kommunismen, et banklån eller en bygning, følger der nødvendigvis et begreb om entitetens begyndelse (opståen, start, fødsel, …), dens (af)slutning (grænse/begrænsning, nedgang, ophør, død, …) og muligvis et koncept om fortsættelse (kontinuitet, vedblivende bevægelse) som lokaliserer et punkt, et sted imellem begyndelse og slutning. Vi vil referere til disse tre punkter (også: overgangszoner, perioder, stadier) som ”faser”. Faser i den forstand, som vi forstår dem, er af generel natur og kan karakteriseres som skift (fx et politisk valg, som betegnes som en ny begyndelse af valgets vindere), forandring (fx fra det gode til det værre), bevægelse fra A til B, den ene periodes slutning er den anden periodes begyndelse osv. Det ser man f.eks. inden for historievidenskaben, men også i forbindelse med almindelige samtaler (fx overgangen fra de sociale hilsenritualer til det egentlige samtaleemne), økonomiske konjunkturer etc. Faserne er karakteriseret ved, at noget igangsættes (der er noget nu, der ikke var der før), at noget fortsættes eller fortsætter uden en viljebegavet kausativ kraft (bevægelse) og at noget afsluttes/slutter (før var der noget, nu er det der ikke længere). Disse faser er primært forbundet med tid, men ikke nødvendigvis. Rumlige ting som Århus domkirke eller den nye motorvej ved Søften kan også betragtes som entiteter med faser i vores forståelse.

Som mennesker oplever vi, at fortid, nutid og fremtid er uadskillelige størrelser. Alligevel er forskellen på før, nu og efter afgørende for vores syn på verden. Inden for kunsten er denne bevægelse og sammenhæng ofte skildret med billedet af en bro over en flod. Vi står i nuet på broen og ser på floden, der bærer fremtiden (det endnu usete vand) med sig ind i fortiden. Det er fortsættelsen, som viser sig for os, når vi ser vandet nærme sig broen fra den ene side, forsvinde for et kort øjeblik, mens det flyder under broen, og komme til syne igen på den anden side af broen. Vores synsvinkel og placering på broen definerer forskellen på før, nu og efter og dermed også vores aktuelle opfattelse af begyndelse, slutning og fortsættelse. Men samtidig favner floden alle dimensioner i sin strøm og bevægelse, der er uafhængig af os.

Alle videnskaber og kunstarter har forskellige erfaringer med og forskellige begreber om faser. Og det er denne mangfoldighed, vi gerne vil have frem i dette projekt. Fasebegrebet i den brede forstand som antydet her vil være det fælles omdrejningspunkt. Men det er videnskabernes mange opfattelser og nuanceringer af begyndelse, fortsættelse og slutning, som vil udgøre det spændende indhold. Måske vil det vise sig, at vi på trods af de mange fag-forskelle alligevel kan udlede nogle fællestræk omkring forståelsen af faser.

 

Fag og bidragydere (per 9.2.2009)

 

  1. Forord (Lotte Thyrring Andersen, Volkmar Engerer)
  2. Litteratur (Lotte Thyrring Andersen)
  3. Sprogvidenskab (Volkmar Engerer)
  4. Filosofi (Harald von Hielmcrone)
  5. Molekylærbiologi (Annette Balle Sørensen)
  6. Diskursteori (Ditte Laursen)
  7. Historie (Eva Lous)
  8. Sociologi (Filip Kruse)
  9. Kirkehistorie (Birgitte Langkilde)
  10. Økonomi (Henrik Vetter)


Endvidere vil der være bidrag fra eksterne forskere ved AU:Semiotik (Frederik Stjernfelt, Peer Bundgård; tilsagn 9.12.2008). Forskere fra Kunsthistorie og Musik vil blive kontaktet.

 

Formalia og indholdsmæssige krav


Omfang: max. 15 A4-sider, sprog: dansk. Faglig kvalitet sikres i den første fase af bidragsyderne selv, eventuelt i samarbejde med en faglig sparringspartner. Tværfaglig kvalitet sikres gennem fokuseringen på bogens emne samt ved brug af et sprog, som er forståeligt på tværs af faggrænserne. Endvidere bør alle bidrag tage udgangspunkt i en generel fremstilling af, hvilken rolle fasebegrebet spiller i de enkelte fag. Herefter er alle frit stillede med hensyn til emne, vinkel og metode. For at sparke den interne diskussion i forskningsgruppen i gang lægger redaktørerne ud med et forslag til et faggrænseoverskridende fasebegreb, som muligvis kan danne et samlingspunkt for de forskellige bidrag.

 

Tidsplan

per 1.5.2009

  • December 2008: Volkmar Engerer og Lotte Thyrring Andersen barsler med et fælles projekt om faser i Statsbibliotekets forskningsgruppe; positive reaktioner og spontan tilslutning til projektet af medlemmerne.
  • 9.2.2009: Endelig liste med bidragyderne/OK
  • 21.10.2009, kl. 12-16, mødelokale 2 (OBS: nyt mødetidspunkt!): Fællesmøde I: Indledende omkring det praktiske. Redaktørerne kommer med et oplæg om fasebegrebet i et interdisciplinært perspektiv og diskuterer med deltagerne, hvorvidt en fælles teoretisk forståelse af fasebegrebet er mulig og hensigtsmæssig i deres respektive videnskaber
  • April 2010: Fællesmøde II: Arbejdsskitser, problemstillinger og ideer bliver præsenteret (ca. 10 minutters oplæg til hver) og alle får respons fra gruppen
  • April 2010-oktober 2010: Første skrivefase (6 måneder): Bidragyderne skriver første udkast til artiklen
  • November 2010: Fællesmøde III: Alle bidragydere fremlægger deres resultater, hypoteser og problemer omkring emnet (ca. 30 minutter) og får input fra de andre i gruppen
  • Marts 2011: Deadline for indlevering af artikel
  • Juni 2011: Bidragyderne får respons fra redaktørerne
  • Oktober 2011: Revideret, anden version af bidragene indleveres
  • Oktober 2011-: Redaktørerne kontakter forlag og redigerer bidragene i overensstemmelse med forlagets retningslinjer og refereeprocedurer. Bogen forventes publiceret i 2012
Forskere

Forskere

Ophavsret

Ophavsret

Flere og flere materialer bliver digitale, og ved enhver tænkelig digital service fra et bibliotek skal vi tage stilling til ophavsret. Det Kgl. Bibliotek har derfor etableret en særlig kompetence inden for området.