Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Kulturarv / Adgang til samlingerne / Aviser / ONLINE- OG ORIGINALAVISER
Kulturarv

ONLINE- OG ORIGINALAVISER


Statsbiblioteket giver online adgang til udvalgte aviser og avisartikler fra 1666 og frem.

Danske Avissider og artikler - ONLINE

  • Mediestream/avis:
    Portalen indeholder pr. oktober 2016 avisårgange fra perioden 1666 til 2013. Frem mod 2017 tilføjes løbende flere danske aviser fra de seneste 350 år. Alle årgange af allerede digitaliserede aviser der er mere end 100 år gamle, kan du læse i hjemmefra, mens du skal møde op på Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek, eller Det Danske Filminstitut for at kunne læse i nyere årgange.
  • Infomedia:
    Database med artikler fra landsdækkende og lokale aviser, fagtidsskrifter, webkilder, telegrambureauer samt nationale og internationale databaser. De ældste artikler i fuld længde er fra 1990. De ældre artikler (1985-1989) findes kun i uddrag. Adgang fra Statsbiblioteket og Aarhus Universitet samt via fjernadgang.
  • Statstidende:
    Udkommer kun i elektronisk form fra 15. oktober 2005. Alle udgiver kan downloades som pdf-fil 5 år bagud. Kontakt Netarkivet for ældre udgaver.

dANSKE originalaviser

Originalaviser læses i Det Kgl. Biblioteks magasin i Skejby, hvor vi opbevarer avissamlingen. Her er læsepladser til brugere, så vi undgår, at aviserne skal transporteres. På den måde skåner vi dem bedst muligt.

Adressen er

Magasinet i Skejby
Tangen 2
8200 Aarhus N
Telefon 8946 2123

Praktiske oplysninger

Åbningstid: Mandag-fredag kl. 9-15.
Bus: Tag bus nr. 1A, 2A, 6A, 117 og 200 (i de to sidstnævnte busser, skal man stå af ved Vestas).
Parkering: Er du i bil, kan du parkere foran bygningen.

Se på kort (Google Maps)

Vær opmærksom på, at kun aviser, der ikke findes i Mediestream/avis eller på mikrofilm, stilles til rådighed i originalform.

Udenlandske artikler

  • Factiva:
    Indeholder især merkantil forskning. Branche- og virksomhedsoplysninger, artikler, rapporter og andet nyhedsstof. Factiva dækker ca. 2500 aviser fra 118 lande på 22 sprog.

Desuden tilbyder vi via vores søgesystem adgang til nedenstående:

Fremlagte aviser

Vi du gerne læse udvalgte nye danske og udenlandske aviser i papirudgave, så finder du dem i forhallen.