Haslund-Christensen Samlingen

Khukko Khoto 1938, 2. dansk ekspedition til Centralasien, Henning Haslund-Christensen, 3. fra venstre (Foto: Nationalmuseet)

Henning Haslund-Christensen (1896-1948), dansk opdagelsesrejsende, foretog i sit liv fem rejser til Asien, hvor han bl.a. indsamlede lydoptagelser af mongolsk folkesang og instrumentalmusik, samt musikinstrumenter.

I 1920’erne ophold Haslund sig i en periode i Mongoliet på en forsøgsgård. Han fik kendskab til landet, lærte sproget og lokalbefolkningens sange.

Rejserne

  • "The Sino-Swedish Expedition"
    Fra 1927-29 lykkedes det Haslund at komme med på "The Sino-Swedish Expedition" under ledelse af den svenske opdagelsesrejsende Sven Hedin. Turen gik fra Kalgan til regionen Xinjiang Uygur vest for det Indre Mongoli. På denne tur lykkedes det Haslund efterhånden at optage musik på voksvalser med en fonograf.
  • Den østlige del af det Indre Mongoli
    Haslund rejste igen i 1936/37, denne gang for egen regning, i den østlige del af det Indre Mongoli ved grænsen til Manchuriet. Haslund havde fået optageudstyr med fra Svensk Radiotjänst i Stockholm, og det var planen at han senere skulle holde en række radioforedrag.
  • Den nordvestlige del af det Indre Mongoli
    Den tredje rejse i 1938/39 foretog Haslund sammen med arkæologen Werner Jacobsen og lingvisten Kaare Grønbech med det nordvestlige område fra Peking i det Indre Mongoli som mål. Igen havde ekspeditionen optageudstyr med, selv om maskiner, kabler og lakplader i specialkasser vejede utroligt meget.

Musiksamlingen

Haslunds unikke indsamlinger stammer hovedsaglig fra Sunit-, Chortschin-, Tschachar- og Chalcha-mongoler. Der er tale om et stort antal enkelte musikstykker, optagelser af lamaistisk liturgi samt seks sprogindspilninger til lingvistisk forskning.

Musikeksempler

  • Musikeksempel nr. 1
    Sprogreciterende mand (lama) med stortromme, et par små bækkener og lårbenstrompet.
    Optaget d. 16./17. september 1938 i Khukhu Khoto.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 173a; Statens Mediesamling, Statsbiblioteket arkivnr. 1705)
  • Musikeksempel nr. 2
    Syngende mand, optaget mellem 5. og 9. november 1928 i Khoten Sume.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 27)
  • Musikeksempel nr. 3
    En moderne kort sang, spillet på langhalsluten siduryu/sanja og en større lut dörben cikitei quyur. Optaget d. 9. november 1928 i Khoten Sume.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 37)
  • Musikeksempel nr. 4
    Kharchin-mongol synger en gammel vise om de fire årstider, ledsaget af en zither.Optaget i september 1936 i området ved Wang-in Sume.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 7;Statens Mediesamling, Statsbiblioteket arkivnr. 1530)
  • Musikeksempel nr. 5
    Instrumentalversion af en vise med to fløjter, sandsynligvis optaget i september 1936 i området ved Wang-in Sume.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 16a;Statens Mediesamling, Statsbiblioteket arkivnr. 1538)
  • Musikeksempel nr. 6
    Syngende kvinde, sandsynligvis optaget i september 1936 i området ved Wang-in Sume.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 31;Statens Mediesamling, Statsbiblioteket arkivnr. 1549)
  • Musikeksempel nr. 7
    Kvinde med morin khuur, optaget d. 12. august 1938 i Khukhu Khoto.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 119,2;Statens Mediesamling, Statsbiblioteket arkivnr. 1631)
  • Musikeksempel nr. 8
    To mænd synger sammen, optaget d. 23. august 1938 i Khukhu Khoto.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 143;Statens Mediesamling, Statsbiblioteket arkivnr. 1659)
  • Musikeksempel nr. 9
    Mand synger og fløjter, optaget d. 4. september 1938 i Khukhu Khoto.
    (Haslund-Christensen Samlingen nr. 151;Statens Mediesamling, Statsbiblioteket arkivnr. 1673)

Henning Haslund-Christensens samling af lydoptagelser fra Mongoliet vil i løbet af 2016 blive offentlig på Europeana Sounds.