Videre til indhold | Videre til menunavigation

Mine værktøjer

Du er her: Forside / Kulturarv / Digital pligtaflevering / Digital pligtaflevering
Kulturarv

Digital pligtaflevering

Digital pligtaflevering

Flere og flere udgivelser sendes kun på markedet i digital form. Derfor arbejder vi på at gøre det muligt for producenter at pligtaflevere digitale udgivelser som supplement til den fysiske pligtaflevering.

På denne side kan du finde information om, hvordan du pligtafleverer din digitale udgivelse.

Musik

Du kan sende din musikudgivelse til os ved at uploade den. Vi vil gerne bevare din udgivelse bedst muligt til kommende lyttere. Derfor vil vi bede dig om at levere den i den bedst mulige kvalitet.

Før du går i gang, skal du sørge for at have musikfilerne klar i enten wav-, aiff-, flac-, m4a-, aac-, mp3-, wma- eller ogg-format og coverbilledet i enten tiff-, pdf-, png- eller jpg-format.

Du skal desuden have oplysninger om, hvilke komponister, tekstforfattere og eventuelle arrangører, der har skabt musikken. Vi har også brug for at vide, hvem der optræder på indspilningerne.

Vi anbefaler, at du bruger denne guide, når du skal uploade din første udgivelse.

Upload din udgivelse her.

Bøger og lydbøger

Vi indsamler de fleste danske e-bøger og lydbøger automatisk gennem aggregatoren Publizon. Hvis din udgivelse ikke distribueres af Publizon, kan du sende den direkte til os på adressen kontakt@kb.dk.

Tidsskrifter

Vi har desværre endnu ikke mulighed for at modtage digitale tidsskrifter. Send en mail til kontakt@kb.dk, hvis du vil have besked, når vi har en løsning klar.

Video

Vi har desværre endnu ikke mulighed for at modtage digitale videoudgivelser. Send til mail til kontakt@kb.dk, hvis du vil have besked, når vi har en løsning klar.

Aviser

Vi indsamler danske digitale aviser automatisk via en såkaldt aggregator. Som producent behøver du altså ikke levere til os.

Radio og tv

Vi indsamler automatisk radio og tv fra et udvalg af stationer. Hvert år i uge 46 supplerer vi med indsamling fra alle landets stationer inklusiv lokalstationer. Vi kontakter de stationer, som vi ikke kan indsamle automatisk.

Har du spørgsmål til digital pligtaflevering, kan du kontakte os på kontakt@kb.dk